Skivemodel

Stabilitet_startbilledeSkivemodel er et program til beregning af bygningsstabilitet inkl. lodret og vandret lastgang, bestemmelse af statisk nødvendige lodrette forankringer, fundamentsdimensioner, kontrol for overholdelse af kritisk tryk, glidningsundersøgelse mv. – efter en plastisk beregningsmodel.

Ved beregningen kan desuden bestemmes skivekræfter i vægge, snitkræfter i fundamenter, pælekræfter mv. samt udføres beregning af nødvendig skivearmering i vægge og armering i fundamentsbjælker.

Der kan foretages beregning for enkeltlastkombinationer og/eller beregning af min/max påvirkninger (envelopes) for valgte lastkombinationer.

Alle normrelaterede beregninger, som indgår, er i henhold til gældende udgave af Eurocodes med tilhørende Nationalt Anneks.

Programmet er med fuld grafisk kontrol på geometri- og lastdata.

Beregningen inkluderer:

  • Automatisk bestemmelse af lastfaktorer i henhold til Eurocode – herunder også indregning af evt. mulig lastreduktion ved nyttelast af samme kategori i flere etager.
  • Automatisk generering af vandret vindlastpåvirkning ud fra en defineret ydre bygningskontur og angivne vandrette fladelaster på denne.
  • Mulighed for automatisk overførsel af lodrette lastdata fra programmet Dæk&Bjælker.
  • Indregning af imperfektionslast i henhold til Eurocode.
  • Fordeling af vandrette kræfter på system af stabiliserede vægge efter valgt stivhedsmodel (Inertimoment, Modstandsevne, Areal eller Faktor)
  • Mulighed for indregning af kræfter fra evt. lodret efterspænding.
  • Mulighed for at beregne stabiliserende system, hvor ikke alle vægge har forbindelse til dækskiver i alle niveauer/etager.
  • Mulighed for at beregne stabiliserende system, hvor ikke alle vægge er funderet i samme niveau/etage – f.eks. i forbindelse med bygninger med delvis kælder.
  • Beregning af kræfter i forbindelser mellem vægge (og fundamenter) indbyrdes ud fra en plastisk beregningsmodel, der sikrer optimal udnyttelse af sådanne forbindelserne i forhold til det statiske behov samt forbindelsernes forskydnings- og evt. momentbæreevne.
  • Beregning af lastgang også for vægge, som i underliggende etage er understøttet på f.eks. søjler, tværvægge, mindre vægstykker eller en kombination heraf.
  • Beregning af kræfter i døroverliggere mv., som kan indgå som forbindelse mellem væggene på hver sin side af åbningen til optagelse af forskydningskræfter og momenter ved skiveberegningen.
  • Beregning af pælekræfter – i forbindelse med pælefundering – ud fra en plastisk beregningsmodel, der sikrer optimal udnyttelse af pælene i forhold til bæreevnen af disse.
  • Udtræk af data (kræfter på dækskiver) til dækskiveberegning f.eks. i programmet Stringermodel.

Se introvideoer til programmet under http://nemstatik.dk/introvideoer/skivemodel/